MARC BOLAN THE CELEBRATION af Verner Brems

15. september på Shepherds Bush Empire, London

Featuring: Gloria Jones + Marc Almond (Soft Cell) + Tony Visconti + Ray Dorset (Mungo Jerry) + Andy Ellison (Johns Children) + Linda Lewis + Shakin' Stevens + Clem Burke (Blondie) + Dr. Robert (Blew Monkeys) + T Rextasy + Dirty Pretty Strings

MARC BOLAN THE CELEBRATION 15. september på Shepherds Bush Empire, London. I anledningen af 30 års dagen for Marc Bolans fatale 'hit' blev han fejret med det helt store koncert overflods skrud. Det var et virkelig fantastisk arrangement med rockorkesteret T.Rextasy som omdrejningspunkt og kapelmester Danielz, der backede de forskellige tribute kunstnere op. Forsanger Danielz ligner sig selv, han ser hamrende godt ud, og det er som om han ikke er blevet en dag ældre siden første gang jeg mødte ham i 1996. Han holder sig sikkert også i god form, da bandet giver så mange koncerter. Jeg har lige været på nettet for at se, hvor mange koncerter de skal nå resten af året - fra d. 20 sep til den 23. december skal de spille 49 koncerter!!!

Koncerten gik i luften med The Groover efterfulgt af Celebrate Summer. Hele salen og balkonerne var med fra første øjeblik til den helt store fælles karooke, der samlede publikum til dette uforglemmelige øjeblik.

Dirty Pretty Strings

Tony Visconti, manden bag the T.Rex sound, havde til lejligheden fundet, for første gang efter 35 års pause, strygepartiturer frem til flere af Bolans sange. Blot 2 dage før koncerten havde han øvet med de engelske strygere, som han havde fundet via nettet. Især bør fremhæves udgaven af Cosmic Dancer. Den var så tight spillet: med to trommeslagere, 2 akustiske guitarer, rockbandet og de 4 unge piger kaldet Dirty Pretty Strings der udgjorde strygerkvarteten. Sangen kan være lidt af en party dræber, men her fremført i sin bedste- og mest vellykkede udgave jeg har hørt i mands minde, - og meget lig originalen fra Electric Warrior. Tony Visconti skiftedes mellem at dirigere stygerkvartet og spille bas under koncerten.

Truly I do love you-oo

Marc Almond fra Soft Cell (manden bag 80er hittet Tainted Love) gav nogle flotte, nærmest operaagtige udgaver, af bl.a: the Visit, hvor publikum sang for fuld hals 'Truly I do love you-oo', samt Broken Heated Blues. Senere på aftenen fik Marc Almond, der efter eget udsagn havde ventet 35 år på at synge Bolans sange (og desuden stavet sin fornavn som Bolans), lokket Gloria Jones til at synge duet med ham. Det blev naturligvis Tainted Love, som hun oprindelig i tresserne havde lanceret, og som i 80'erne havde kickstartet Marc Almonds karriere. Hun var dog ikke så meget for at skulle synge, og skubbede hele tiden den fremstrakte mikrofon tilbage til Almond. Gloria Jones var oprindelig mødt frem for at promovere en særlig 30 års CD, hvor Marc Bolans forskellige musik stilarter var bragt sammen lige fra Hippie-, Glamrock og Soul til Pre-punk.

Små skønhedspletter

Marc Almond var virkelig i sit es og et outfit, der ikke kun skinnende med ekstra strålende glam stjerner i ansigtet, - men også på tænderne. Så hver gang han sang, stod der er et funklende skue af glimmer og glans ud af munden på ham. Hans egen favorit bolansang var Dandy In The Underworld, som han gav I sin karakteristiske storladne stil.

Og så var der Shakin Stevens. Han havde medbragt sine egne musikere, og fyrede to flotte versioner af Chrome Sitar, og ikke mindst Laser Love. Stor respekt - det var faneme godt, og mine favoritter til koncerten. Shakin Stevens solgte virkelig varen. Det kunne man til gengæld ikke sige om Ray Dorset fra Mungo Jerry. Han stod guddøme med tekstlapper i hånden, da han skullle fremfører Debora og I love to Boogie. Good God!!! Men helt ulidelig var dog konferencieren, Bolans barndomsven Eric Hall, der lød som om han lige var væltet ud en pub. Han hældte en masse vand ud af øret, og man kunne se Tony Visconti lave The Throat Cut til ham. Men trods disse små skønhedspletter var det den flotteste og mest ambitiøse mindekoncert for Marc Bolan, jeg har oplevet.

God karma og energi

Til sidst skal nævnes de flotte blues udgaver af bl.a Hippy Gumbo og Sitting Here fremført af Dr. Robert fra Blow Monkees. Linda Lewis en Big Soul Mamma sang de høje toner ind i Children of the Revolution, -og ud til det absolut festligt klædt og hengivne publikum, der smilede igen og gav god karma- og energi til hele salen.

Marc Bolan lever stadig.

*Fotos af Menage a Moi fra flikr.com.

De er til public brug, vi kande sende en mail til ham når billederne er lagt på