T.Rextasy koncert 1997

Artikel af Lotte Overgaard, Jyllandsposten, Glamrock koncert i Cambridge
Kunst og Kultur. Tirsdag den 28. oktober 1997

70'ernes engelske glamrockstjerne, Marc Bolan, er død, men ikke glemt. Forleden blev hans 50 års fødselsdag fejret ved en stor koncert i Cambridge, hvor man samtidig mindedes, at det er 20 år siden, han omkom ved en bilulykke.

Vi er sent på den, og går i rask gang gennem aftenssolens sidste stråler over plænen på vej mod Cambridge's smukke bymidte. Jeg i mine høje, blanklakerede støvler, der gnaver i hælen og klemmer om mine lægge. så blodet har svært ved at cirkulere.  Jeg har en skriggrøn, halvlang halvfjerdser kjole på, som jeg ville have hadet for blot et år siden. Nu svinger den let om mine ben, mens vi småløber det sidste stykke.     

'Har du  husket billetterne?' spørger jeg. Han nikker selvsikkert og fisker dem op af de stramme bukser. Hans skjorte skinner, og forventningens glæde ses i hans grønne øjne og lysende smil. Vi får det gyldne stempel og bliver lukket ind til masserne.

Publikum er en broget flok. Der er smukke teenagepiger med glimmer på kinderne og ring i læben, små tykke mænd med øl-vom og hentehår, en gruppe langhårede japanere, et par modne piger med svingende fjerboa og en ultreret fyr i et kvalmt leopardsæt, der skiller på maven.

Folk er kommet fra nær og fjern. Fra Seattle, Frankring, Italien og Japan. Selv er vi fra Kolding. Vi er her for at fejre en mand, der har været død i 20 år og i dag kunne være fyldt 50.

Det er Marc Bolans fødselsdag.

TRENDSÆTTER
Bolan er en engelsk glamrockstjerne fra halvfjerserne, der hittede i rock/pop-verdenen og var magisk med ord - både som digter og sangskriver. Hans store gennembrud kom i 1970 med sangen 'Ride a white Swan'. Senere kom hits som  'Hot love', 'Get it on' og '20tieth century boy'.

Han var en produktiv sangskriver og i dag, 20 år efter hans død, udgives stadig CD'er med gamle uindspillede Bolan-jingler og skitser.  Især i det engelske musikmiljø har han sat sit præg. Grupper som bl.a. Suede og U2 har ladet sig inspirere. Bolan var en trendsætter, der bragte rock 'n roll tilbage i en form, som pressen døbte 'Glam'.

16. September 1977 dør han på tragisk vis. Han er i byen for at fejre sin succes med en ny serie tv-shows. Med sin amerikanske veninde Gloria Jones tilbringer han nogle timer på en bar, hvor de 'jammer' med husorkesteret. Først tidligt om morgenen begiver parret sig hjemad.  Det er en fornøjet og optimistisk Marc, der sætter sig i den lille Morris Mascot. Han har i aftenens TV-show optrådt med David Bowie, og det comeback, han det sidste par år har arbejdet hårdt  på, er ved at tage form.

Gloria Jones er chauffør, og de kører ad en lille vej i retning mod Londons mondæne West End.

Ikke langt fra hjemmet mister chaufføren herredømmet over bilen, som slynges mod et vejtræ og smadres. Gloria Jones overlever. Marc Bolan blev 29 år.

SMUK SOM ET LIG
Selv må jeg have været otte, og totalt upåvirket. Det er først i en alder af 28 år, det er gået op for mig, hvorfor vi rendte rundt med glimmer og små stjerner på kinderne dengang i 2. klasse.  Min uvidenhed og de 20 år til trods er Bolan stadig i fokus, og i England har specielt én mand været medvirkende til, at legenden lever videre - rent bogstavligt!  

Med sit lange, sorte hår, sit smukke smil og sine kun 1.64 m er Danielz, forsangeren fra gruppen T.Rextasy, en tro kopi af stjernen.  De sidste fem år har han givet den som Marc med samme sexede stemme, damesko og masser af Bolan-attitude, og det er ham, der er vores  mainman i aften.

Nu står han på scenen. Hvidkalket og smuk som et lig, men på ingen måde død.

Han lægger ud med 'Cadillac'. Fyrene pifter, pigerne hviner, og alle synger med. Det forekommer mig, at publikum kan samtlige vers udenad. Det er som én stor karokee, og jeg holder mig tæt op ad kæresten. Det er rart at den, der står og skråler én lige ind i øret, også synger rent!

JAPANSK LOOK-A-LIKE
Efter et par numre præsenteres en af programmets mindre kendte artister - en japansk look-a-like. Han har stramme orange tights på og et stort kruset hår, der får ham til at minde om en puddel. Jeg strækker hals for at få det hele med. Så griber jeg resolut kameraet og kæmper mig frem mod scenekanten. Det er her, de unge teenagepiger holder til. Jeg smiler til dem og vifter med kameraet. Mødrene står lidt på afstand og lader langsomt musikken varme dem op. Snart mærker de ungdommens sommerfuglefornemmelser i maven og rocker derudad som dengang, da farfar var ung. 

Fra fyren på scenekanten kommer en strøm af japanske ord, og de i publikum, der forstå en tomme af det, råber begejstret tilbage.   Danielz og Tsuneo Akima fyrer op under os med 'Children of the revolution'. Jeg knipser billeder og smiler lykkeligt af det komiske set-up. Så vender jeg mig om og kigger ud over masserne. Fanger de grønne øjne. Han smiler skævt og vender det hvide ud af øjnene. Det her er åbenbart lige på grænsen af, hvad man kan byde en inkarneret  Bolanfan, og da jeg atter står ved hans side, hvisker han mig i øret: 'Det er da godt, han kun skulle gi' ét nummer'.

KAOS KONCERTER
Lidt senere præsenteres en for mig helt ukendt fyr, Andy Ellison, fra John's Children - et syreband fra 60'erne, som Bolan sluttede sig til i sine helt unge dage som guitarist og backingvokalist. De havde ry for at give 'kaos koncerter', smadrede guitare og fik deres singler bandlyst på BBC.

Nu er Andy Ellison omkring de 50, men man må sige, han gør sit til, at aftenen skal blive uforglemmelig. Han slår vejrmøller og farer frem og tilbage på scenen og op på kasser, selvom hans kondition ikke helt holder til det. Desdemona... Han puster tungt i mikrofonen. Desdemona. Det er okay. Danielz højner kvaliteten  med en smuk andenstemme på omkvædet.

Siden hen kommer de gamle T.Rex medlemmer på scenen: Dave Lutton på trommer og Jack Green på guitar.

Også den legengariske Mickey Finn viser sit alderende ansigt og slå på bongotrommerne som aldrig før. Publikum er vilde. En hæs stemme ved siden af mig råber flere gange: 'Say  something Mickey'. Men Mickey filmer bare rundt på scenen med sin lurvede kropsholdning og smiler slesk til os. I pausen giver han autografer i aulaen, og jeg fryder mig over at have scoret den tidligere på dagen på en kaffebar i byen. All my love from Mickey Finn. Ak ja.

BOLAN PÅ RYGGEN
Tilbage i salen er MTV på jagt med kameraet. De interviewer folk og kommer hen og prikker en lille bred englænder på ryggen: 'Er det dig med tatoveringen', spørger de. Han nikker og hiver op i t-shirten. Hans ryg er ét stort maleri. Af grunde, som kun guderne må vide, har han fået tatoveret Bolans første LP-cover på ryggen. Det er meget farverigt og illustrativt. Vi når at knipse et billede.

Så kører showet videre. Danielz giver den, hvad den kan trække, og det vrimler med gæsteartister. Bl.a Poul King, speaker fra MTV, der får lov at gi' sin version af 'Metal Guru' og 'Cosmic Dancer'. Fra scenen bliver der smidt håndklæder, blomster og trommestikker ud over os. Folk puffer og griber ud i luften. Jeg prøver at  koncentrerer mig om at holde balancen i de glatte støvler på et gyngende gulv, der sejler i spildt øl og vand. Indimellem lader jeg mig gribe af stemningen og hopper forsigtigt med i takt til musikken.

DRUKNER I NOSTALGI

Aftenens højdepunkt er 'Dreamy Lady' sunget af Danielz og Marc Bolans søn, Rolan Bolan. Han har taget flyet fra L.A for at fejre sin far sammen med os. Han er et par og tyve, raver et godt stykke over Danielz og har et genert drengesmil, der gør lykke hos de unge piger. Mens vi alle drukner i nostalgi, kysser og krammer to lesbiske piger tæt på. Tilsyneladende uberørt er kun et par seje franskmænd med svaj i bukserne, gennemsigtige skjorter og tunge øjenlåg. De står midt i det hele og varmer en klump hash under lighteren.

Det hele kulminerer med 'Get it on' og 'Hot love'. Samtlige musikere og gæsteartister er på, og jeg rocker glad derudad i vished om, at jeg snart kan smide lakstøvlerne og hvile mine trætte ben. Rolan slutter koncerten af med et par ord om sin far. Det virker, som om han har været glad for at være med i aften. Det er vi også.

Udenfor finder vi en taxa og bliver kørt den lige vej til vores senge på det lille bed & breakfast værelse.    

I nattens løb drømmer vi begge videre på hver vores Bolankoncert.

 

Forsiden

Mickey Finn og forfatteren