Klik på billederne for stor størrelse
Hej Bolan people Vi er efterhånden kommet os over GLAM festivalen på
Fyn.
Lydniveauet var i top - der var grund til den grundige reklamering for
høreværn i pauserne! Selve oplevelsen med T-REX er der kommentarer til i
gæstebogen.
Personligt mener vi, at T-REX er meget bedre sammenspillet nu i forhold
til Skanderborg festivalen 2000. Især guitaristen var lidenskablig
fortolkende mht Bolans markante guitarriffs, dog manglede den flotte
interlude fra Skanderborg - starten på NewYorkCity (den kørte i næsten 3
minutter før bandet gik på).
Vort event gik blændende. Helle havde sørget for kosmiske stjerner til
kinderne. Hans Henrik og Jette kæmpede en brag kamp for at holde det
knaldrøde banner med Bolans Enface oprejst i den fynske vind, og Lotte
havde iført sig en blazer, som Chelita Secunda fik designet til Marc. Vi
var med andre ord godt klædt på. I modsætning til bandet. Hvor er
dameskoene og de stramme trompetbukser, Rob?!!
Fire fyre fra Fredericia og en større flok interesserede modne piger var
også dukket op til mødet med T-Rex, som skulle foregå udenfor
festivalpladsen. For at komme ud og ind på pladsen måtte vi slippe en 20
pr. mand. Lidt problematisk - for hvad vist de nu slet ikke dukkede
op!!!
- Og det holdt hårdt. Alt tydede faktisk på, at det hele hang i en tynd
tråd, men takket være forhandlinger med en sød dame fra bookingbureauet,
som rakte Verner sin lillefinger (haps der røg hele overkroppen med) fik
vi (ca. 20 mennesker) foretræde hos T-REX. Ind i en mørk gymnastiksal.
Verner hev guitaren frem, spillede en strofe af The Slider, og ind ad
døren kom T-Rex! Hey-hey-hey life is a song and it always will be!!
Vi havde lokket fyrerne fra T-Rex frem ved at fortælle, at fanclubben
havde forberedt 5 personlige spørgsmål til bandet, - et til hver af
musikerne.
Guitaristen Graham Oliver blev spurgt om han nogensinde havde tabt sin
guitar på scenen, når han lavede den gimmick under en koncert, - og
svaret var: Ja, mange gange!.
Bassisten Tony Allday, som damerne blandt publikum syntes var lækrest,
sikkert pgr. hans muskelshirt, tatoveringer, øreringe og skaldede isse
(en kontrast til det lange krøllede musikerhår) blev spurgt af Lotte
where do you sleep to night, Hos dig!? kom svaret lige så spørgende. Han
var hurtig på beatet må man sige.
Sangeren Rob Benson kunne fortælle, hvordan han var blevet signet til
bandet via en audition, og keyboardspilleren Dave Major måtte gøre rede
for den til tider dårlige lyd til koncerten (han kravlede en del rundt
på gulvet for at få keyboardet til at fungere).
Da Paul Fenton blev spurgt om, hvordan T-Rex i dag er i forhold til
T-Rex i 70'erne, blev det til en hel del historier om Marc Bolan - om
hans omgang med cocain, der var lyserødt, fordi det var modefarve
dengang, hvordan Bolan aflønnede sine musikere, - ret arbejdsgiveragtigt
og fedtet, og om hvordan Marc før sin død var på vej ind i en ny
musikalsk retning, væk fra Gloria Jones gospel- og soul indflydelse, men
også væk fra de støjende koncerter og tilbage til lydbilledet før han
hitmæssigt gik 'overground' - spændende alt samme, og totalt ustoppelig.
Men damen fra Bookingbureauet trippede, så vores seance med bandet (der
ialt havde varet ca. 1/2 time) nærmede sig slutningen.
Der blev takket pænt af og kysset på munden - i rigtig back-stage
groupi-stil. Ak ja de mænd - som unge var de så generte, og som ældre
skal de indhente alt det, de som unge var for generte til. Sluttelig
jammede forsanger Rob med Verner Brems det var et brudstykke af
Laserlove. Rob på guitar og Verner til lejligheden på sang. Ja det var
en dejlig dag. Dance dance dance till the crack of dawn Dance dance
dance till your shoes are warn
Tilbage til
forsiden
Helle, Verner og Lotte varmer op.
Jette og Hans Henrik kæmper med den fynske brise.
T-Rex in action
T-Rex in action
Mødestemning
Og stemningen stiger
Poul Fenton får sig en øl
Rob Benson på Verners guitar
Rob og Verner i duet på "Laser Love"