|
|
|
|
Marc Bolan var glamrock stjerne fra 1970-77, hans
kendeste hits med gruppen T. Rex er Hot Love, Get it on, Children of the
Revolution og Twentieth Century Boy. Han var også en anerkendt digter med
bla. udgivelser som 'Warlock of Love'. Hans musik og stil er i stadigvæk
inspirationskilde for musikere og kunstnere i vor tid.
London den 16. september 1977. Det er en fornøjet
Marc Bolan, der sætter sig i den lille Mini, hvor Gloria Jones er chauffør...Parret
kører i retning af det mondæne West End. I aftenens tv show har Bolan
optrådt med David Bowie, og det come back, som de sidste par år er
arbejdet hårdt på, er ved at tage form. Ikke langt fra hjemmet mister
chaufføren herredømmet over bilen, der slynges mod et vejtræ og
smadres. Gloria Jones overlever. Marc Bolan blev 29 år.
Mod
& Underground
Marc Bolan blev født den 30. september 1947 på Hackney
Hospital i London, som søn af Phyllis Feld, en rigtig cockney, der til
dagligt solgte kosmetik fra en bod i Petticoat Lane. Som teenager i
Hackney var Marc en 'mod', en af de tidlige tressere subkulture. Han
skiftede tøj ca. 8-12 gange om dagen og kappedes med andre 'mods' i
pyntesyge. Han var optaget af okkultisme, og tilbragte en tid hos en
troldmand i Frankrig. Den unge Marc havde under psedonym fået udgivet et
par singler. Han havde en idé om hurtig succes, og med Simon Napier
mellemkomst sluttede han sig som guitarist og backingvokalist til
syregruppen Johns Children.
Tyrannosaurus
Rex
I 1967 indledte han samarbejdet med den bongospillende hippie Steve Took,
og duoen Tyrannosaurus Rex blev til. Den elektriske guitar blev for en
stund lagt på hylden til fordel for akustiske bongo- og
guitarakkompagnementer. En trofast fanskare af 'flower people' voksede. Nøglepersoner
som John Peel fra Radio 1 BBC og producer Tony Visconti, kendt for David
Bowies plader, var en stærk støtte.
Glam,
glitter & giganthits
Samarbejdet med Steve Took holdt ikke. På den fjerde Tyrannosaurus Rex-LP
var han udskiftet med den fotogene Mickey Finn. Den musikalske minimalisme
forsvandt til fordel for mere og mere elektrisk guitar, bas, highhat og
stortromme. Produceren Tony Visconti forkortede duoens lange navn til T.
Rex. De glade tressere lakkede mod enden. Noget var under opsejling. Det
blev 'Ride a white swan', en sang med den særlige blanding af underground
og pop, der skulle blive gruppens varemærke, og i oktober 1970 toppede T.
Rex for første gang de engelske hitlister. Der var lyrik til hippierne,
rytmer til rockerne og pop til teenagerne. Selv kaldte han musikken for 'cosmic,'
og skrev 'streetpoems', fordi 'flower poetry doesn't suit rock ´n´ roll'.
Hans gamle fans havde svært ved at sluge transformationen til 'top-of-the-pops'
stjerne, og John Peel fra BBCs lagde T. Rex på is. En serie af giganthits,
som 'Hot love', 'Get it on', 'Metal Guru', 'Children of the revolution' og
'Twentieth century boy' fejede hen over europæiske hitlister i starten af
halvfjerdserne. Aviserne havde fået deres nye megastjerne Beatlesmania
afløstes af Trextasy. Til koncerterne sminkede Marc glimmer på kinderne,
brugtr damesko, fjerboa og de obligatoriske skrig og -stønnen på sangene
var faste bestandele af hans image. Glamrock var skabt.
En
dalende stjerne
Fra 73 kalder Marc sig for punk. Han var en gadedreng men elskede glamour.
Især store biler dukkede op i hans tekster. De fascinerede ham med deres
design og den status folk tillagde dem sexuelt. Efter en turne i USA
forelskede Marc Bolan sig i soulsangerinde Gloria Jones og det prægede
hans musik. Hans kunstneriske niveau fra midten af 70´erne og frem til
hans død var ifølge hans kritikere kun gentagelser eller i bedste fald
variationer over hans største hit 'Get it on'. Selvom Bolan forcerede sin
produktivitet til bristepunktet var hans stjerne dalende. Han var blevet
til en musik fabrik. Sangene blev indspillet lynhurtigt og skåret efter
den særlige læst, som produceren Tony Visconti havde udviklet igennem årene.
Produceren fortæller, at hvis han skulle lave en plade med David Bowie,
ville den typiske arbejdsstil være et 2 måneders ophold på et fransk
chateau med et udsøgt team af estimerede musikere, hvorimod Marc efter 24
timer intenst arbejde i studiet tilfreds ville læne sig tilbage og sige 'Cheap
isn´t it?'.
Sådan blev LP´en 'The Slider' fra 1972 til.
Trendsetter
& Innovator
Marc Bolan var samtidig med navne som David Bowie, Slade og Bryan Ferry.
En æra, der holdt sig frem til midten af 70´erne, hvor punkens
genopdagelse af rockens rå energi indledte en ny bølge. Marc Bolan var
blevet kronet til King of Glamrock, en titel han frabad sig med den
begrundelse, at 'Glam' var død. Hvad Marc Bolan ville have udviklet sig
til, hvis han havde levet, er selvsagt umuligt at spå om. Han havde
potientalet til noget anderledes, og havde næppe droppet sin
excentricitet til fordel for en plads ved den nostalgiske revival scene.
Et musikalsk samarbejde med David Bowie var ved at tage
form kort før Bolans fatale 'hit', som englænderne omtaler ulykken. Det
var Marc, som Bowie sang om i sin 'Lady Stardust', og ud over at medvirke
som gæste musiker på hinandens plader, nåede de sammen at komponere et
par sange, som i dag dog kun er tilgængelige på dårlige 'bootlegs'.
Marc Bolan har sat sine spor i det engelske musikmiljø.
Grupper som bl.a. Suede, Babylon Zoo, Placebo og U2 står i gæld til hans
musik.
Han var en trendsetter, der bragte rock ´n´ roll
tilbage i en form som pressen døbte 'Glam'.
